Menu

Klubtur 2013 i Tyrkiet (3)

23. september 2012 kl. 13:25
Østerbro IF starter i 2013 nye traditioner. Dameafdelingen og herrernes A-trup tager sammen med øvrige medlemmer af Østerbro IF, kærester, ægtefæller, børn m. fl. på en trænings- og klubtur i Antalya i Tyrkiet. VEDRØRENDE EFTERTILMELDING: KONTAKT REJSEUDVALGET
Den kombinerede træningslejr/klubtur finder sted d. 14.-17. marts 2013.

Udover at sikre optimale betingelser for forårssæsonens opstartsperiode for dameafdelingen og herrernes A-trup er formålet med turen at udvikle det sociale sammenhold i klubben på tværs af alder, køn og hold. Det er derfor håbet, at mange øvrige medlemmer og pårørende har lyst til deltage.

Prisen for et 4 dages ophold er kun 2895 kr (max) for spillere og 2795 kr for øvrige deltagere.
Beløbet inkluderer bl.a.:
  • Fly fra København t/r
  • Tre overnatninger på 4-stjernet hotel
  • Helpension
  • Fri afbenyttelse af indendørs pool, fitnesscenter, sauna mm.
  • Mulighed for at forlænge opholdet med to dage for blot 600 kr. ekstra.
Der er tilmeldingsfrist d. 10/10-2012, hvor der skal være indbetalt et depositum på 750 kr.

Al information om turen kan læses her (åbner pdf).
Tilmeldingsblanketten, der skal udfyldes og sendes til nedenstående mailadresse eller afleveres i baren, kan downloades her.
Spørgsmål kan rettes til rejseudvalget eller på mail til klubtur2013@gmail.com.


Rejseudvalget
Merete Jacobsen, Kia Russ, Allan Timm og Bjarke Røder
Luk