Menu

Årgang 2011 Drenge i Barcelona

image
Michael Olesen
05. maj 2025 kl. 16:28

Årgang 2011 deltog i sidste weekend med 2 hold i Football Cup Barcelona International Youth Football Tournament. Turen bød torsdag først på en enkelt dag i Barcelona, hvor dagen bød på sightseeing i stor stil. Herefter var der afgang til Excellence Sports Hub | Mediterranean Sport Village 1 times kørsel syd for Barcelona, hvor stævnet skulle afvikles. Et dejligt anlæg med virkelig lækre græsbaner, som i løbet af weekenden bød på masser af god fodbold med kampe mod Irske, Skotske og Catalanske hold. Der var både sejre og knebne nederlag til begge hold, som i sidste ende uheldigvis betød, at begge hold i turneringens sidste kamp endte ud i en placeringskamp imod hinanden, hvilket drengene dog tog i stiv arm. Kammeratskabet er i den grad blevet styrket på turen, og der er også knyttet nye venskaber drengene imellem, men også på tværs af landegrænser. Alt i alt en fantastisk tur, som alle har nydt i stor stil, og som drengene helt sikkert vil huske tilbage på med glæde.

Drengene har som økonomisk støtte til turen bl.a. solgt lodder via Diabetesforeningen til støtte for Børn med diabetes.

Luk