Dommeruddannelse: Slutspurt! (1)
Antallet af spillere og kampe stiger hele tiden og derfor er det naturligt at vi selvfølgelig også skal have flere dommere til rådighed. En svær øvelse, som vi hele tiden prøver at løse efter bedste evne.
Derfor introducerer vi "slutspurts tilbud"!
Vi har næste dommergrundkursus på følgende datoer:
Lørdag den 12. marts kl. 09.00 - 15.00: teori
Søndag den 13. marts kl. 09.00 - 15.00: teori
Lørdag den 19. marts kl. 09.00 - 17.00: praktik
Søndag den 20. marts kl. 09.00 - 14.00: eksamen
Tilmelder to personer sig fra samme klub til dommergrundkurset i marts betaler klubben kun for en.
Tilmelding af kvinder til dommergrundkurset i marts er gratis.
Dømmer man over 20 kampe for DBU København i den første sæson tilbagebetaler vi kr. 1.085,-.
Husk i øvrigt det er hjælp til selvhjælp, da mange klubber har hold med i døm-selv-rækkerne og jo flere dommere vi har til rådighed, jo færre døm-selv-rækker. Bliver man uddannet dommer er det ikke ensbetydende med at man ikke kan dømme kampe for egen klub