Menu

Østerbro IF’s unge trænere bliver hyldet!

image
24. juni 2026 kl. 15:57
Rollemodeller på og uden for banen

I løbet af sæsonen 2025/26 har 4 piger fra Østerbro IF’s U15-hold gået forrest og vist, hvordan man som spiller i Østerbro IF kan være med til at præge den næste generation af fodboldspillere.

Som frivillige trænere har de i løbet af året undervist, inspireret og skabt bro imellem klubbens ældste og yngste årgange ved at deltage i og afvikle træninger for klubbens piger på U9-, U10- og U11-årgangene.

Undervejs stod de også til rådighed, da Københavns Kommune inviterede os på Rådhuset for at hjælpe dem med at blive klogere på, hvordan kommunen og foreningerne bedst muligt kan understøtte et motiverende tilbud for de piger, der dyrker fodbold i vores fællesskaber. Her delte de også deres holdninger, oplevelser og idéer til, hvad der skal være mindre af, mere af, og hvad vi skal gøre bedre.

Som afslutning på en udviklende sæson som fodboldtrænere færdiggjorde de deres C2-kursus og var med DBU i herrelandsholdslejren for at få den sidste trænerinspiration fra Brian Riemer og herrelandsholdet, inden DBU’s Fremtidens Trænere-forløb endegyldigt var slut.

Med overrækkelse af diplomer til hver af trænerne og klapsalver fra de fremmødte trænere og medspillere ved årets afslutning for pigeungdomsholdene fik de den anerkendelse, de fortjener for en stærk og ekstraordinær indsats hen over det seneste år.

Østerbro Idræts-Forening vil gerne sige tillykke til de 4 unge trænere med deres færdiggjorte Fremtidens Trænere-forløb og takke jer for jeres frivillige indsats for den næste generation af piger i Østerbro IF!

Luk