Referat fra generalforsamlingen i ØIF d. 16. marts 2011.
Formanden bød de fremmødte velkommen til den årlige generalforsamling.
Punkt 1: Valg af dirigent
Leo Jakobsen blev valgt. Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed.
Punkt 2: Formandens beretning
Formandens beretning om klubbens virksomhed i det forgangne år (kan læses i separat nyhed, red). Beretning blev godkendt.
Punkt 3: Regnskabsaflæggelse
Poul redegjorde for revisorernes beretning, der havde godkendt regnskabet uden bemærkninger. Poul redegjorde for de forskellige posters andel af det samlede resultat. Resultatet var meget bedre end forventet på grund af større indtægter og mindre udgifter.
Resultatet blev et overskud på tkr. 48 og en egenkapital på tkr. 302. Poul takkede vore piger i bestyrelsen, Linda og Jannie, for deres hårde arbejde med at sørge for, at vi altid har overskud på regnskabet.
Forventningerne til 2011 er noget afdæmpede.
Der var spørgsmål til regnskabet. Det drejede sig om tilskuddet fra FOS. Kassereren redegjorde for tildelingen af FOS-midler samt forventningen størrelsen af tilskuddet for de kommende år.
Regnskabet blev herefter godkendt.
Punkt 4: Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag.
Punkt 5: Valg
Lis Overdahl genopstillede ikke som suppleant. Torben Friberg blev valgt.
Punkt 6: Eventuelt
Der var også her nogle spørgsmål til det nye klubhus. Formanden besvarede spørgsmålene, der handlede om, hvorvidt vi blev brugere/lejere, om indretningen af klubhuset og samarbejde med de andre fælledklubber
Da der ikke var flere spørgsmål, takkede dirigenten de tilstedeværende for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for slut.
Formanden takkede dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen.