Østerbro IF & Karsten Rasmussen har indgået en 1-årig aftale, som assistenttræner for 1. herre senior.
Cheftræner Allan Timm har længe været på udkig efter den helt rigtige til jobbet, og udtaler i forbindelse med ansættelsen:
?Karsten har en masse erfaring, som både klub, spillere og jeg kan drage nytte af. Jeg glæder mig til at få Karsten ved min side, og jeg er sikker på at Karstens faglige evner, kan hjælpe til med at bringe A-truppen yderligere et skridt på vejen mod fordums styrke. Jeg mener faktisk at vi har gjort et mindre kup ved at få Karsten med på vores hold?
Karsten kommer fra et job i Skovshoved (DS), og har tidligere også været i B.93, hvor han bl.a. trænede deres KS hold med stor succes. Værløse, Skjold Birkerød og Farum Boldklub er også klubber der har haft glæde af Karstens evner som træner.

Karsten Rasmussen:
"Jeg er meget glad for min aftale med Østerbro IF og ser specielt frem til at samarbejde med Allan Timm. Allan og jeg kender hinanden som konkurrerende trænere fra vores fælles fortid i Københavnsserien og Allan var meget hurtig til at kontakte mig efter mit stop i Skovshoved. Den plan han lagde frem virkede meget seriøs og jeg følte med det samme, at det var noget der "tændte mig" som træner.
Mødet med bestyrelsen var også meget positivt, hvor de gav udtryk for gode visioner og et indtryk af en klub med styr på tingene og derfor var valget nogenlunde let, selvom et par andre klubber også havde vist deres interesse.
Jeg håber, at kunne bidrage med min store erfaring som træner, hvor en hel del år har været på højere niveau.
Det bliver dejligt at komme i gang igen, og jeg ser frem til at møde spillerne."