| | | Fælledklubbernes fremtidige klubhus |  | Som de fleste ved blev Østerbro IF "smidt ud" og midlertidigt genhuset i containerne bag Østebro Stadion, da Parkens D-tribune blev renoveret. Det samme gælder for de øvrige Fælledklubber HB, Victoria og Heimdal. Fremtiden ser lysere ud for alle, idet vi nu i nærmeste fremtid får tilført faciliteter, der endelig kan samle os socialt på ét og samme sted centralt på Østerbro. Ydermere får vores omklædningsfaciliteter får et kraftigt ansigtsløft. Det nye klubhus bygges i Fælledparken ved Vibenhus Runddel lige ved siden af den kommende Metrostation. Byggeriet starter i sommeren 2010, og klubhuset kan efter planen tages i brug af Fælledklubberne i september 2011. Klubhuset opføres i 2 etager, samt kælderetage og med mange faciliteter. Faciliteter og tidsplan kan ses nederst. 
Kælderetagen 22 omklædningsrum, 1 dommeromklædningsrum, 2 omklædnings-kabiner, vaskerum, sauna, rengøringsrum og teknikrum. Stueetagen
Hovedindgang, opsynskontor, handicaptoilet og depot. 1. sal 4 klublokaler, café, cafekøkken, køkkendepot, inventardepot, herretoilet, dametoilet og depot. Tidsplan
Etableringen af Fælledklubhuset er inddelt i følgende faser.
1. fase: oktober 2008 - november 2008: Prækvalifikation
2. fase: december 2008 - maj 2009: Konkurrenceperiode
3. fase: juni 2009 - august 2009: Politisk godkendelse
4. fase: september 2009 - september 2010: Kontraheringsperiode
5. fase: september 2010 - august 2011: Anlægsperiode
6. fase: september 2011: Ibrugtagning
Det samlede lokalplansforslag kan ses her. |
 |